Holdplanen bliver efter bedste evne udarbejdet ud fra medlemmernes ønsker. Vi kan bruge din hjælp mht. hold oprettelser – fortæl os, hvad du ønsker af holdtyper.
Bemærk:
Nogle hold er inkluderet i medlemskabet, mens der på andre hold kan blive opkrævet en merpris. Spørg i receptionen i de bemandede åbningstider. 

Spinning

En kanon time med masser at konditionstræning, men alle kan være med da man kan regulere belastning og tempo fra person til person. Tempo og spurter kan forekomme, det samme kan lange og seje stående intervaller og siddende jogge tempo, men det er effektiv fedtforbrænding, det er sjovt og der er masser af god musik og masser af energi! Har du ikke prøvet at spinne før så kom i god tid og få en god instruktion.

Styrke og stabilitet

Træning af ryg og mave muskler på bold og gulv samt træning af hele muskelkorsetet og din balance. Stabilitetstræning til at styrke ryg, mave og baller.

Puls, udholdenhed og styrke.

Det er et hold for alle, ung som gammel. Vi laver mange forskellige øvelser feks. squat, push ups, situps, press, sprint, spring osv. Har man små skader og skavanker kan man også godt deltage da der vil blive taget højde for de ting man nu har med sig.